DEN MAGISKE CIRKELN [6:05 min]
Author: Peter Eccher – Art video added: 05.10.2009 – Language: swedish

FlatTV sender 2 videoer, og udgiver 2 tilhørende bøger, lavet af den svenske kunstner Peter Eccher (Uddannet ved Det Kongelige Kunstakademi i Stockholm 2004). Projektet hedder samlet “Forførerne”, og består af denne video, og videoen Socialistiska Patientkollektivet.

Udsendelsen er den tiende i temarækken om Psykodokumentar i Danmark.

I bøgerne gengives først videoernes indtalte fortælling i tekst (rart for en dansker, der ikke er helt skarp i svensk), derefter oprulles “omstændighederne” omkring de to grupper projektet handler om. 

Projektet “Forførerne” har fokus på to karismatiske mænd, en svensker og en tysker. Begge mænd udnyttede svage og marginaliserede mennesker, der var villige til alt, for at føle sig sete og respekterede i en gruppe.

I Danmark findes den slags grupper også. Med jævne mellemrum fokuserer den kulørte presse voldsomt på grupperne, sidst var det den religiøse gruppe “Evangelist” (2009) der solgte mange aviser. Historierne udpensler altid det samme; vold, sex, magt og penge, gerne med børn i hovedrollerne. Efter nogen tid glider fænomenet igen over i fælles glemsel. Nogen egentlig forskning eller dybere undersøgelse af fænomenet, og dets baggrund i menneskets psyke, er uden interesse. Derfor er Peter Ecchers projekt enestående.

Kunsten (“Det smukke og skjønne” ..) ligger her i indholdets etik, og ikke i formen eller farven.

Peter Eccher siger selv om projektet :

Projektet ”Forførerne” handler om to grupper, en religiøs og en politisk. For begge grupper er der anledning til at tro, at medlemmerne blev hypnotiserede/sugierede (forførte) til at begå kriminalitet.

Men projektet handler også om historieskrivning, og svagheden ved at vide hvad der er “sandheden”.

Lederne af de to grupper hævder natuligvis, at billedet af dem er blevet forvrænget. En del af det der er kommet frem i min research, tyder også på, at dette til en vis grad er rigtigt.

Med bevægelsen “Socialistisk Patientkollektiv” (SPK), var det svært at finde ud af hvad der virkelig var sket.

Men i tilfældet med “Den Magiske Cirkel” (DMC), eller “Salaligaen” som den også kaldtes, fandtes der helt klart veje, som politiet ikke havde fulgt op på, blandt andet spor der førte til Danmark.

Da jeg startede på projektet i 2003, ville jeg vise hvor let det er, at få mennesker der føler sig usete, til at rækker ud efter en entusiastisk lederfigur, og hvor skidt det kan gå.

Da jeg første gang udstillede værket i 2004, var jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved historieskrivningen omkring grupperne og deres ledere.

I de to bøger jeg lavede som fodnoter til filmene, forsøgte jeg derfor at se det ud fra et lidt andet perspektiv.

Der findes i dag kun få af disse bøger tilbage, og den originale digitale udgave er forsvundet.

Præcis som da jeg ledte efter materiale til projektet i arkiver og på museer, findes der kun en slags kopi af det originale materiale tilbage.

Det var relikvier, uden den sammenhæng nærvær giver. I får nu en skannet udgave af bøgerne på FlatTV, en udgave som det måske ikke helt er mulig at trænge ind i og forstå. Det svært forståelige, er også den følelse jeg har tilbage efter projektet: Nemlig at det som skete i en anden tid, ikke lader sig genskabe, at jeg lavede et billede af det skete, ud fra andres klart subjektive billeder.

Salaligaen (1930-35) havde en leder der hed Sigvard Nilsson Thurneman, han var yogainstruktør, hypnotisør, homeøpat og magnitisør. Efternavnet Thurneman var taget, pressen mente det var et anagram for “manhunter”.

Ligaen, som fra begyndelsen var en yogaforening, begik mindst seks rovmord. Medlemmerne var mest marginaliserede småforbrydere fra Sala (150 km vest for Stockholm Sverige).

Socialistisk Patientkollektiv (1970), var en organisation ledet af Wolfgang Huber, læge ved den psykiatriske afdeling af Heidelbergs Universitetssygehus i Tyskland.

Organisationen mistænkes for medvirken til mindst et mord i Tyskland.

Flere medlemmer gik senere ind i RAF (Rote Arme Fraktion). Fire af de gamle SPK medlemmer, var med til at besætte den vesttyske ambassade i Stockholm i 1975. Under aktionen blev to ambassadeansatte dræbt.

Medlemmerne af SPK, bestod i grundstammen af Hubers patienter fra psykiatrien.

SPK Homepage

Jeg vil her bruge lejligheden til at takke Jørgen Hedegaard, for at give mig mulighed for endnu en gang at vise projektet “Forførerne”, og forundres over deres skæbne.

Peter Eccher 2009

SOCIALISTISKA PATIENTKOLLEKTIVET [6:51 min]
Author: Peter Eccher – Art video added: 05.10.2009 – Language: swedish

FlatTV sender 2 videoer, og udgiver 2 tilhørende bøger, lavet af den svenske kunstner Peter Eccher (Uddannet ved Det Kongelige Kunstakademi i Stockholm 2004). Projektet hedder samlet “Forførerne”, og består af denne video, og videoen Den Magiske Cirkeln.

Udsendelsen er den tiende i temarækken om Psykodokumentar i Danmark.

I bøgerne gengives først videoernes indtalte fortælling i tekst (rart for en dansker, der ikke er helt skarp i svensk), derefter oprulles “omstændighederne” omkring de to grupper projektet handler om.

Projektet “Forførerne” har fokus på to karismatiske mænd, en svensker og en tysker. Begge mænd udnyttede svage og marginaliserede mennesker, der var villige til alt, for at føle sig sete og respekterede i en gruppe.

I Danmark findes den slags grupper også. Med jævne mellemrum fokuserer den kulørte presse voldsomt på grupperne, sidst var det den religiøse gruppe “Evangelist” (2009) der solgte mange aviser. Historierne udpensler altid det samme; vold, sex, magt og penge, gerne med børn i hovedrollerne. Efter nogen tid glider fænomenet igen over i fælles glemsel. Nogen egentlig forskning eller dybere undersøgelse af fænomenet, og dets baggrund i menneskets psyke, er uden interesse. Derfor er Peter Ecchers projekt enestående.

Kunsten (“Det smukke og skjønne” ..) ligger her i indholdets etik, og ikke i formen eller farven.

Peter Eccher siger selv om projektet :

Projektet ”Forførerne” handler om to grupper, en religiøs og en politisk. For begge grupper er der anledning til at tro, at medlemmerne blev hypnotiserede/sugierede (forførte) til at begå kriminalitet.

Men projektet handler også om historieskrivning, og svagheden ved at vide hvad der er “sandheden”.

Lederne af de to grupper hævder natuligvis, at billedet af dem er blevet forvrænget. En del af det der er kommet frem i min research, tyder også på, at dette til en vis grad er rigtigt.

Med bevægelsen “Socialistisk Patientkollektiv” (SPK), var det svært at finde ud af hvad der virkelig var sket.

Men i tilfældet med “Den Magiske Cirkel” (DMC), eller “Salaligaen” som den også kaldtes, fandtes der helt klart veje, som politiet ikke havde fulgt op på, blandt andet spor der førte til Danmark.

Da jeg startede på projektet i 2003, ville jeg vise hvor let det er, at få mennesker der føler sig usete, til at rækker ud efter en entusiastisk lederfigur, og hvor skidt det kan gå.

Da jeg første gang udstillede værket i 2004, var jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved historieskrivningen omkring grupperne og deres ledere.

I de to bøger jeg lavede som fodnoter til filmene, forsøgte jeg derfor at se det ud fra et lidt andet perspektiv.

Der findes i dag kun få af disse bøger tilbage, og den originale digitale udgave er forsvundet.

Præcis som da jeg ledte efter materiale til projektet i arkiver og på museer, findes der kun en slags kopi af det originale materiale tilbage.

Det var relikvier, uden den sammenhæng nærvær giver. I får nu en skannet udgave af bøgerne på FlatTV, en udgave som det måske ikke helt er mulig at trænge ind i og forstå. Det svært forståelige, er også den følelse jeg har tilbage efter projektet: Nemlig at det som skete i en anden tid, ikke lader sig genskabe, at jeg lavede et billede af det skete, ud fra andres klart subjektive billeder.

Salaligaen (1930-35) havde en leder der hed Sigvard Nilsson Thurneman, han var yogainstruktør, hypnotisør, homeøpat og magnitisør. Efternavnet Thurneman var taget, pressen mente det var et anagram for “manhunter”.

Ligaen, som fra begyndelsen var en yogaforening, begik mindst seks rovmord. Medlemmerne var mest marginaliserede småforbrydere fra Sala (150 km vest for Stockholm Sverige).

Socialistisk Patientkollektiv (1970), var en organisation ledet af Wolfgang Huber, læge ved den psykiatriske afdeling af Heidelbergs Universitetssygehus i Tyskland.

Organisationen mistænkes for medvirken til mindst et mord i Tyskland.

Flere medlemmer gik senere ind i RAF (Rote Arme Fraktion). Fire af de gamle SPK medlemmer, var med til at besætte den vesttyske ambassade i Stockholm i 1975. Under aktionen blev to ambassadeansatte dræbt.

Medlemmerne af SPK, bestod i grundstammen af Hubers patienter fra psykiatrien.

SPK Homepage

Jeg vil her bruge lejligheden til at takke Jørgen Hedegaard, for at give mig mulighed for endnu en gang at vise projektet “Forførerne”, og forundres over deres skæbne.

Peter Eccher 2009

VENINDER [63:03 min]
Author: Malene Dam – Art video added: 06.01.2009 – Language: danish

FlatTV sender den een time lange video “Veninder” af den danske kunstner Malene Dam.
Videoen sendes som den niende udsendelse i temarækken om Psykodokumentar i Danmark.

I “Veninder” fortæller kunstnerens veninder historien om Malene Dams forhold, fra de første kiksede forsøg, til den modne kvindes overvejelser omkring kærligheden og partnervalg.

Videoen er en introspektiv og selvbiografisk udlevering af Malenes kærlighedsliv, der er satset noget her, den er rå og upoleret, direkte og næsten påtrængende i sin autensitet, virkeligheden bliver hamret ind i hovedet på modtageren !. Gennem at lade sine veninder fortælle historien, opnår Malene at sætte et filter ind, så det ikke ender i følelsespornografi.

Det er en underlig video at se, jeg har set den nogle gange, og hver gang har jeg undret mig over den triste stemning videoen hensætter mig i, man får lyst til en kop varm te, eller en gåtur efter denne video.

Videoen beskriver jo bare en række forhold, og Malenes følelser i den forbindelse, men samtidig fortælles også en universel historie om kærligheden og dens skrøbelige og udsatte væsen, den overlever kun kort, og ofte på trods, kærligheden er hele tiden truet af indre og ydre omstændigheder, den er svag og let at ødelægge.

Malene går i videoen fra at være en ung uskyldig pige, der følger sine inderste følelser, til at blive den mere forudseende og modne kvinde, der ikke lader kærligheden overtage styringen helt. Klog af erfaring vil hun beskytte sit inderste mod kærlighedens frygtelige og ubærlige konsekvenser (eksistentiel smerte, sorg, forladthedsfølelser, minstet selvværd osv.), i denne proces dør kærligheden, uden at Malene opdager det, hun bliver til en moden kvinde, der afvejer fordele og ulemper, på denne måde er videoen grusom og nådesløs, og mange af os vil sidde tilbage med en ubehagelig erkendelse af, at også vores liv er gået på denne måde, at vi i vores forsøg på at beskytte os selv, har mistet kærligheden, som udelukkende kan eksistere i det frie og uforpligtende åbne rum, hvor den er udtryk for vores inderste længsler uden hensyntagen til noget andet.

Malene Dam fik med denne video præmien for det bedste kunstværk på den nye statsanerkendte censurerede udstilling “DCK” (Den Censurerede Kunstudstilling) i Odense 2008. Christian Schmidt-Rasmussen overrakte med sit charmerende smil præmien på 5000 kr til Malene. Præmien var helt berettiget efter min mening, selvom udstillingen havde mange andre gode værker at byde på.

DCK er den foreløbige aftager for Charlottenborgs Forårsudstilling, som efter omlægningen af Charlottenborg har mistet sin betydning som den bedste censorerede udstilling i Danmark. Udstillingen er i dag et tvivlsomt foretagende, kurateret af designere o.lign. Udviklingen kan vi takke bl.a. Brian Mikkelsen (tidligere kulturminister) for, nu får vi se om afskaffelsen af fagligheden på Charlottenborg kan overleve på længere sigt, jeg tror det faktisk ikke.

De sidste forlydender vil vide (jan. 2009), at man allerede er på vej tilbage til en kunstfaglig censur, det bliver dog ikke som tidligere, en censur-komite der er valgt af kunstnerne selv, ud fra kunstfaglig troværdighed, men derimod en udpeget komite, ja .. det kan jo kun gå galt, men det må nok betegnes som et lille skridt i den rigtige retning. Dog er det klart, at Charlottenborgs Forårsudstilling har mistet hele sin troværdighed, og jeg vil gætte på at man ikke kommer uden om kunstnernes eget valg af censuren, hvis troværdigheden for alvor skal genetableres.

Malenes mail : malene.dam@kunstakademiet.dk

Mvh
Jørgen Hedegaard

STEVE KURTZ (US) IN DENAMRK ! – LECTURE ABOUT CRITICAL ART [57:18 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 07.11.2006 – Language: english

FlatTV broadcast a one hour lecture by star artist Steve Kurtz (USA). The lecture is recorded at the “International Digital Art Festival” Aarhus University Denmark 04.11.2006
Steve Kurtz is a member of the artistgroup “Critical Art Ensemble” and one of the leading artists in the critical art scene today.

Bagground: FBI arrest on Steve Kurtz (Washington Post)
Critical Art Ensemble
The International Digital Festival Aarhus Denmark

All Best
Jørgen Hedegaard

UDSTILLING “DUNK I DURUP” – DURUP DANMARK 2006 [21:58 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 06.09.2006 – Language: danish

Jørgen Hedegaard rapporterer fra udstillingen med titlen “Dunk i Durup – Langt ude i Jylland”, udsendelsen er lavet på ferniseringsdagen 23.06.06 i den lille by Dyrup i nord/vestjylland.
Udstillingskonceptet består i at 42 kunstnere fra udstillingsstedet “Dunk” i København, udstiller i det nu nedlagte ostemejeri i Durup.
Det lokalt “Sallingsunds og omegns museum” stod for arrangementet, der sluttede 23.07.06.

Vi skal høre om rige provinskunstnere, der mener at grædende hunde med guldparykker er kunstens mest sublime udtryk.
Vi skal høre om hvor dejligt det er at flytte til Viborg.
Vi skal høre om den københavnske kunstscenes lokalfascisme.

Udsendelsen er en del af den undersøgelse af provins/centrum problematikken, som Hedegaard igennem et stykke tid har arbejdet diskursivt med (et andet meget omtalt værk i denne undersøgelse er ”Danskere mod danskere” det kan ses i word format her ).
Der er i Danmark (2006) politisk opbakning til ideer, der som mål har at opdele kunsten i en ”hovedstadskunst” der skal rumme den elitære akademiske kunst, og en ”provinskunst” der skal have et lokalt tilhørsforhold, præget af amatørisme, tradition og folklore.
Man ønsker fra politisk hold at oprette såkaldte ”Fyrtårne” i provinsen, disse ”Fyrtårne” skal præsentere den akademiske samtidskunstneriske forskning fra København/udlandet for lokalbefolkningen i provinsen, og derved sikre et minimum af kunstnerisk dannelsesgrundlag udenfor København.

Denne politik er i meget høj grad med til yderligere at marginalisere de professionelle akademiuddannede samtidskunstnere, der producerer værker og viden i provinsen, og på længere sigt vil politikken føre til en dansk kunstscene uden plads til de akademiuddannede samtidskunstnere bosat i provinsen. Disse kunstnere kan ikke få hverken støtte eller udstillinger lokalt (dette segment er overtaget af ”Fyrtårne” med/og kunstnere fra København/udlandet).

Vi ser allerede politikken omsat til virkelighed.
I provinsen udstiller de aspirerende ”Fyrtårne” i høj grad kunstnere fra København, i et forsøg på at kvalificere sig som ”Fyrtårne”, ligesom der gives store tilskud fra staten til kultureksport fra København til provinsen.
Modsat er man enige om, at professionelle kunstnere bosat i provinsen ikke skal have tilskud eller støtte i nævneværdig grad fra fx Statens Kunstfond, man begrunder den manglende støtte med at kunstnere bosat udenfor Storkøbenhavn ikke har faglige kvalifikationer der berettiger til støtte, dermed ligger man på linie med den politiske dagsorden.

Alle disse tiltag og den bagvedliggende politiske dagsorden, peger frem mod et opdelt Danmark, hvor Københavnsk kulturimperialisme vil være den bærende faktor i dannelsesgrundlaget i provinsen, og hvor akademisk samtidskunstnerisk forskning udenfor København og vil blive meget vanskelig.

Udsendelsen tager disse betragtninger som sit udgangspunkt i undersøgelsen af udstillingen ”Dunk i Durup – Langt ude i Jylland” og dens idemæssige grundlag.

Deltagerne på udstillingen var :
Anne Marie Ploug, Søren Brøgger, Jon Stahn, Zven Balslev, Daniel Milan, Stefan Rotvit, Hartmut Stockter, Louise Holmgren, Jakob Rød, Jacob Ø, Michael Boelt Fischer, Christina Malbek, Dorte Buchwald, Troels Carlsen, Klaus Thejll Jakobsen, Tommy Støckel, Jeannette Ehlers, Jette Ellgaard, Nille Nielsen, Sisse Karstensen, Lisbeth Bank, Annesofie Sandal, Jesper Aabille, Mie Mørkeberg, Marianne Therese Grønnow, Lars Heiberg, Jesper Fabricius, Maria Wæhrens, Louise Sparre, Mette Vangsgaard, Lone Bank, Jesper Dalgaard. Rasmus Danø, Thorgej Steen Hansen, Jonas Fromm, Andreas Schulenburg, Andrew Nygaard, Anna Sørensen, Martin Askholm, Rasmus Bjørn, Jens Brok.

Dunks hjemmeside

Mvh
Jørgen Hedegaard

DEAF THROES [6:01 min]
Author: Per Teljer (Sverige) – Art video added: 25.10.2005 – Language: no sound (they are deaf)

FlatTV broadcasts the video “Deaf Throes” by Swedish artist Per Telje, now living and working in Berlin Germany.

Per Teljers comment on his project “South of Heaven” :

“The project South of Heaven, which was begun in autumn 2001, aims to bring together an as yet unknown number of self-contained video works. What all these works have in common (as the title suggests) is a particular view of, and reaction to, the collective and individual mental condition of the (western) world. In due course, these works will add up to a kind of spiritual odyssey.
South of Heaven, Chapter 1 (2003), the first of these independent videos, is a reaction to a society in which people live under constant pressure to prove themselves. In this society, egoism, indifference, nervous breakdown, heart failure, manic depression and self-abuse are the manifest building blocks of the temple we build as a place to worship ourselves”. 

Per Teljers homepage 

All Best
Jørgen Hedegaard

KUNST I DET OFFENTLIGE RUM + JAKOB BOESKOV – KØBENHAVN 2005 [25:41 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 22.11.2005 – Language: danish

Jørgen Hedegaard rapporterer fra konferencen “The expanded notion of public art” (Kunst i det offentlige rum) på det kongelige danske kunstakademi i København 08.11.2005.
Denne udsendelse viser hele Jakob Boeskovs foredrag og et interview med ham til sidst. Jakob var i særklasse og den absolut mest interessante deltager, derfor det store fokus på ham.

Konferencen var arrangeret af ; Camilla Berner, Christian Skovbjerg, Kristine Agergaard.
De deltagende kunstnere var ; Superflex, Suzanne Lacy, Katya Sander, Peter Callesen, Marjetica Potrc, Lars Bang Larsen, Jakob Boeskov, Christian Jankowski, Anja Raithel, Barbara Steveni, Peter Eleey (fra “creative time”).

Kunst i det offentlige rum betyder at kunsten er til stede i et offentligt tilgængeligt rum som fx; internettet, bymiljøer, messer, radio, TV, osv.
Der er ikke noget nyt i begrebet, den tyske kunstner Joseph Beuys arbejdede allerede i 1960′erne med at gøre kunst til en integreret del af den fælles virkelighed.
Senere tog kunstnere som den amerikanske superstar Jenny Holzer ideen op, og bragte kunsten ud som tekster på bagsiden af kassebon’er fra supermarkedet, eller som reklameskilte brugt til at vise kunst på.

Det mest interessante ved kunst i det offentlige rum er nok, at institutionen (her ment som; museer, gallerier, udstillingssteder osv.) ikke bestemmer konteksten. Det offentlige rum tilbyder en platform for den kunst der bryder grænser og siger det “forkerte”.
Det er dermed det rum hvori den samtidige kunst udvikles og vises.
Det offentlige rum viser ikke kunst udvalgt af en kurator, men derimod kunst udvalgt af kunstnerne selv.
På den måde nedbryder kunst i det offentlige rum kuratorens rolle som den der udvælger den “gode” kunst der skal vises.
Kuratorerne er dermed overflødige, og nok heller ikke savnet så meget … . .

Senere får de bedste kunstnere fra det offentlige rum så adgang til museerne og gallerierne (hvis de altså vil ..).

Mvh
Jørgen Hedegaard

KOPENHAGEN.DK REBORN – KØBENHAVN DANMARK 2005 [11:34 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 09.02.2005 – Language: danish

Jørgen Hedegaard er i København for at tale med Torben Zenth som i år 2000 grundlagde internetportalen www.Kopenhagen.dk

Hjemme hos Torben suger de tee, og tager fat på snakken om; Kopenhagen, formidling, fremtid, kritik og sladder.

Begrebet “kritik” overvejes som tema for FlatTV i 2005, men det virker måske lidt håbløst og trist at genoplive begrebet.

Kopenhagen.dk er nu Danmarks største og vigtigste formidler af samtidskunst, portalen har betydet en revolution for samtidskunsten i Danmark, uge efter uge har Kopenhagen udsendt nyhedsbreve og reportager fra udstillinger og events. Isolationen er blevet brudt og Københavns samtidskunstscene har fået kontakt til Danmark og omverdenen.

Kopenhagen.dk har dog ikke kun beskæftiget sig med København, men har også dækket både Sydsverige og Jylland mm.

Dette vidner om en stor synsvinkel og en reel intention om at være et formidlende medie, formidlingen er i centrum og kvalitet er det der tæller.

På Kopenhagen.dk har man holdt en lille pause kun for at komme stærkt igen i slutningen af Februar 2005 med en ny forbedret platform.

Man har også oprustet med ansættelsen af en formidler, hun skal yderligere styrke konceptet og bringe mere kontinuitet over feltet.

Selvom teen var god (og Torben gav chokolade) blev der stillet nogle grundlæggende og væsentlige spørgsmål.

I Danmark er der en røvsyg tradition for at møde succesrige projekter/personer med muggen/forsmået kritik og mindre sjove indslag, og Kopenhagen har med sin urørlige position og høje kvalitet trukket flere mopsede og urimelige bemærkninger.

Se udsendelsen og få svaret på om “mopserne” bare er mavesure, eller om Torben Zenth virkelig har solgt Kopenhagen.dk til en Københavnsk playboy og kunstelsker for et uhørt højt beløb  .. .

Find Kopenhagen her

Mvh
Jørgen Hedegaard

WHITE TRASH GIRL – THE DEVIL INSIDE [7:35 min]
Author: Jennifer Reeder – Art video added: 09.11.2004 – Language: english

FlatTV broadcast the video “White Trash Girl -The Devil Inside” by the American artist Jennifer Reeder.

Jennifer grow up in Ohio, but now live and work in Chicago.
I first watched this video in 1996, it was broadcasted by satellite over Europe form 3Sat (German Culture TV channel).
The video was nominated under “The International media art prize” Germany, and was screened on; PS1, Whitney, ZKM ++.

“White Trash Girl – The Devil Inside” is the first in a series of 3 videos. The Videos concerns the concept “White Trash Girl” and different forms of “suppression”.
Jennifer has the idea that: “It is necessary to include both; sex, class (in a Marxistic manner) and race, to understand and overcome suppression.

The Videos:

Nr.1 “The Devil Inside” (This video) (1996)
White Trash Girl get introduced, we get her unpleasant and scary history about her upbringing, and where she comes from.

Nr.2 “Natural Born Cocksuckers” (1996)
A video about “Scrappy” A woman with a “bad attitude”.
Scrappy takes no shit ! But… . a big corporate retail chain, attempt to turn her land into a parking lot… . Jennifer say about this video:  “This is my attempt to counter-capitalist story telling”.

Nr.3  “Law Of Desire” (1997)
A video about a Chicana sex worker with an abusive boss, and a dead boyfriend.
Jennifer has a realistic understanding of suppression and power, witch I fully support.
Without both; class, sex, and race in your analyses, it is without meaning to talk about misrepresentation and suppression.
In the many films/videos Jennifer has made, she shows special interest in; Hierarchy, power, histories, youth, sexuality, boredom, sadness, and sex.

Interview

All Best
Jørgen Hedegaard

ÅBNING AF HYGUM KUNSTMUSEUM 2004 [9:06 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 07.09.2004 – Language: danish

FlatTV dækker åbningen af “Hygum Kunstmuseum” Klostervej 26, Lemvig (Hygum) 12.06.04. Kunstner Jørgen Hedegaard er reporter.

Hygum Kunstmuseum er et museum for nutidskunst, det er beliggende meget øde i den lille by “Hygum” på Jyllands yderste Vestkyst, langt langt væk fra ALT.
Den eneste bus til området holder to kilometer fra Museet, derfra må man gå af en lang og smal men meget smuk vej ned til museet.

Tidligere var bygningen missionshus, men blev så købt af Lisbeth Hermansen i 1997. Hun har med en ildsjæls engagement sat det gamle hus i stand, og ydet et overmenneskeligt arbejde for at samle penge, kunstværker osv. 

De udstillede værker er alle doneret til Museet af nutidskunstnere der er med på ideen. (Liste over udstillere har desværre ikke kunnet skaffes).

Museet er et croos-over projekt (ligesom FlatTV), hvilket betyder at det både er et museum og samtidigt et kunstværk lavet af Lisbeth Hermansen.

Ideen med at lave et museum for nutidskunst så langt væk fra centrum (København) er usædvanlig og speciel, hvem vil komme og se museet ?.

På den anden side udtrykker ideen måske noget af det der sker lige nu, nemlig en tendens til at den reelle nutidskunst langsomt bliver fortrængt  fra centrum, fordi København efterhånden er blevet for dyr for folk der arbejder i området omkring den nutidige ukommercielle kunst.

Jørgen Hedegaard (og FlatTV) er også flyttet til provinsen, nemlig Ålborg.

I Ålborg er FlatTV nu indrettet i “Bunker 2″, et gammelt kolonihavehus bygget i 1942 af cement fra Tyskernes anlæg af Ålborg Lufthavn. Efter fyraften kørte arbejderne den tiloversblevne cement fra landingsbanerne ud i kolonihaveområdet og støbte huse af den.

Denne opfindsomhed kommer nu en ny generation af kunstnere til gode, en generation der må overleve som kunstnerne gjorde det i 50′erne.

Dansk kulturpolitik anno 2004 formår ikke at skabe “normale” økonomiske betingelser for de eksperimenterende nutidskunstnere, derfor må de se sig tilbage i tiden, og lære af de overlevelsesstrategier tidligere generationer af kunstnere udviklede.

For de eksperimenterende nutidskunstnere er det slut med bistandshjælp og A-Kasse, kunststøtten er på nedtrapning, og kunstnerne tvinges ind i  aktiverings-projekter, og andre “normaliserende foranstaltninger”.

Men FlatTV’s uopslidelige Siemens servere snurrer stadigt et sted i provinsen, og “Bunker 2″ er ikke skudt i sænk af kulturpolitikken endnu .

Hygum Kunstmuseums site

Mvh
Jørgen Hedegaard