KUNST I DET OFFENTLIGE RUM + JAKOB BOESKOV – KØBENHAVN 2005 [25:41 min]
Author: Jørgen Hedegard – Interview added: 22.11.2005 – Language: danish

Jørgen Hedegaard rapporterer fra konferencen “The expanded notion of public art” (Kunst i det offentlige rum) på det kongelige danske kunstakademi i København 08.11.2005.
Denne udsendelse viser hele Jakob Boeskovs foredrag og et interview med ham til sidst. Jakob var i særklasse og den absolut mest interessante deltager, derfor det store fokus på ham.

Konferencen var arrangeret af ; Camilla Berner, Christian Skovbjerg, Kristine Agergaard.
De deltagende kunstnere var ; Superflex, Suzanne Lacy, Katya Sander, Peter Callesen, Marjetica Potrc, Lars Bang Larsen, Jakob Boeskov, Christian Jankowski, Anja Raithel, Barbara Steveni, Peter Eleey (fra “creative time”).

Kunst i det offentlige rum betyder at kunsten er til stede i et offentligt tilgængeligt rum som fx; internettet, bymiljøer, messer, radio, TV, osv.
Der er ikke noget nyt i begrebet, den tyske kunstner Joseph Beuys arbejdede allerede i 1960′erne med at gøre kunst til en integreret del af den fælles virkelighed.
Senere tog kunstnere som den amerikanske superstar Jenny Holzer ideen op, og bragte kunsten ud som tekster på bagsiden af kassebon’er fra supermarkedet, eller som reklameskilte brugt til at vise kunst på.

Det mest interessante ved kunst i det offentlige rum er nok, at institutionen (her ment som; museer, gallerier, udstillingssteder osv.) ikke bestemmer konteksten. Det offentlige rum tilbyder en platform for den kunst der bryder grænser og siger det “forkerte”.
Det er dermed det rum hvori den samtidige kunst udvikles og vises.
Det offentlige rum viser ikke kunst udvalgt af en kurator, men derimod kunst udvalgt af kunstnerne selv.
På den måde nedbryder kunst i det offentlige rum kuratorens rolle som den der udvælger den “gode” kunst der skal vises.
Kuratorerne er dermed overflødige, og nok heller ikke savnet så meget … . .

Senere får de bedste kunstnere fra det offentlige rum så adgang til museerne og gallerierne (hvis de altså vil ..).

Mvh
Jørgen Hedegaard